Sustainable Office Design – Rundvisning hos Lunar Bank

11. juni 2024

09:30 - 10:30

Om arrangementet

Dette møde er kun for medlemmer af netværket Workplace Evolutionaries

Rundvisning i Lunar Banks bæredygtige indretning

Kom med på en inspirerende rundvisning, når vi dykker ned i Lunar Banks grønne indretningsrejse. Den digitale bank Lunar har taget skridtet med bæredygtig indretning fuldt ud i forbindelse med deres nye kontorlokaler i København. Miljøvenlige materialer og bæredygtige løsninger er tænkt ned til mindste detalje.

Den anerkendte danske arkitekt Eva Harlou, Head of Sustainability hos Lunar, står i spidsen for dette ambitiøse projekt. Hun vil dele indsigter om, hvordan Lunar har indrettet deres 4.000 kvadratmeter store domicil med fokus på klimaet, fra materialevalg til produktion og arbejdsmiljø.

Det nyrenoverede kontor, placeret i hjertet af København, rummer fem etager med kontorer, mødefaciliteter, restaurant, gårdhave og tagterrasser, alle designet med fokus på bæredygtighed, arbejdsglæde og nytænkning.

Når man taler om bæredygtighed, spiller alle mekanismer en rolle. Lige fra materialer, oprindelse og fragt til håndtering, produktion og arbejdsmiljø. Alt dette har Lunar haft med i overvejelserne, når der skulle vælges møbler. De fleste af de møbler og produkter, som Lunar har valgt, er lavet af genbrugsmaterialer. Med indretningen af deres nye kontor i København, som skal overføres til virksomhedens øvrige lokationer, har Lunar været med til at hæve barren for, hvordan fremtidens arbejdsplads kan være.

Deres langsigtede indretning med fokus på materialernes fulde levetid og LCA har gjort op med ‘køb og smid væk’-kulturen og har betydet et kontor bestående af genbrugsmøbler.

Gå ikke glip af chancen for at lære, hvordan du kan implementere bæredygtige indretningsprincipper på din egen arbejdsplads og være med til at hæve barren for ansvarlig indretning!

 

Kreditering fotograf // bbphotography v. Bjørn Bertheussen 
RITA Arch

Information


Dato

11. juni 2024

Tid

09:30 - 10:30

Adresse

Lunar Bank, Bredgade 43
1260 København K

Pris

Arrangør

IFMA x DFM