Skip to main content

Job i branchen

Til dig som søger og til dig som leder. I vores jobportal finder du aktuelle stillinger indenfor Facility Management området. Denne liste er både til dig som søger nye udfordringer, eller til dig som er på udkig efter nye kolleger. Hvis du har et aktuelt jobopslag, som du gerne vil have ud til personer der interesserer og beskæftiger sig med FM, så kontakt os gerne på dfm@dfm-net.dk.

Find dit nye job

Velux

As a Senior Facility Specialist, you will be responsible for driving VELUX Ways of Working (WoW) – our concept for our workspace and real estate developed to support our overall strategy. In close collaboration with the business, your colleagues in the Facility Management team, and your manager, you will ensure a solid foundation for the development of sustainable, healthy, inclusive, and attractive workplaces that support and encourage collaboration.

Grundfos

Som Energy & Water specialist får du en alsidig rolle inden for energiforbrug. Mere konkret får du ansvar for at sikre et overblik over Facilitys energiforbrug og vise optimerings potentialer. En stor del af jobbet vil foregå i CTS og du skal være system og data stærk samt kunne gennemskue komplekse systemer. Du vil administrerer og udbygge energi registreringssystemer, opbygge interne energirapporter og sikrer tilgængelighed af disse for ledelsen i Facility. Du skal være drevet af data og kunne visualisere og fremvise komplekse systemer på en enkel måde.

Kalundborg Kommune

Du vil skulle løse opgaver på tværs af alle fire afdelinger, men vil primært skulle stå for økonomifunktioner og personaleadministration på rengøringsområdet, medvirke til økonomiopgaver i Teknisk Drift og Service og støtte projektlederne på anlægsområdet med deres økonomi. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med kolleger med lignende opgaver i et opgavefællesskab på tværs af Vej, Ejendom og Affald. Der vil derfor være rig mulighed for hjælpe hinanden på tværs.

Københavns Universitet

Bygningsdriftens hovedopgave er at understøtte gode fysiske rammer for studerende, forskere og andre brugere. Det gør vi ved at drifte de tekniske anlæg samt at indgå i løsning af vedligeholdelsesarbejder på bygninger og tekniske anlæg i tæt samarbejde med andre afdelinger. Vi har primært en afklarende og styrende funktion og vedligeholdelses­arbejder udføres som regel af eksterne virksomheder, hvor jeres væsentligste opgave er at styre disse entrepriser. Du er med til at indgå serviceaftaler og bruger vores rammeaftaler, når der skal udføres arbejder.

Telia Mobil Danmark

Bliv en del af en spændende rejse i Telia som bliver en del af Norlys, en virksomhed i rivende udvikling og hvor du vil få indflydelse på den fysiske sikkerhed og bidrage til optimering af den kritiske infrastruktur inden for Tele og Energi sektoren. Transformationen indebærer mange spændende opgaver, hvor vi sammen skal nå vigtige mål. Som afdeling er det essentielt for os, at vi i fællesskab når disse mål og tager ansvar i vores beslutninger.

Telia Mobil Danmark

Som Sikkerhedsspecialist hos Telia/Norlys vil opgaverne omfatte flere elementer af sikkerhed. Først og fremmest vil det være håndtering af fysisk sikkerhed for Telias/Norlys’ butikker, kontorer, tekniske sites, ladeparker og meget mere. Derudover vil du være med til udvikling og eksekvering af sikkerhedsløsninger, fra design til udrulning af mindre projekter, samt udvikling og opdatering af instrukser, retningslinjer og guidelines inden for fysisk sikkerhed. Arbejdet foregår både på taktisk og operationelt niveau.

Glostrup Kommune

Ejendomscenteret er organiseret i 3 enheder ”byggeri og vedligehold”, ”administration, økonomi og udvikling” samt ”service”, som indeholder funktionerne rengøring, ejendomsservice og rådhuskantine. Ejendomscenteret arbejder ud fra principperne i Facility Management og har i alt 120 medarbejder. Dine opgaver vil blandt andet være drifts-, sikkerheds- og servicemæssige opgaver i form af servicering af kommunens ejendomme med tilhørende inden- og udendørs anlæg, udstyr, faciliteter og arealer, mindre håndværksmæssige opgaver, tilsyn med varme- og ventilationsanlæg, renhold af udearealer og klargøring af lokaler til arrangementer, hvor der kan forekomme tunge løft.

Danmarks Nationalbank

Som projektcontroller er du en del af en bygherreprojektorganisation, som har fået ansvaret for ledelse, styring og koordinering af restaurerings- og renoveringsprojektet , hvor vi pt. er 14 medarbejdere som er tilknyttet projektet med specialer inden for projekt- og procesledelse, byggeledelse, udbuds- og entreprisejura, økonomi- og risikostyring, kommunikation og IKT.

CBRE

Som vores nye Technical Maintenance Lead bliver du den daglige driftsansvarlige af vores kundes tre faciliteter i Hørsholm. Du vil socialt blive en del af et stærkt fagligt lokalt CBRE-team, som også servicerer andre kunder i Hørsholm. Du vil få en bred og forskelligartet vifte af opgaver, hvor du er ansvarlig for udførelse planlagt vedligehold og ad hoc på tekniske installationer. Du vil have og bidrage til tæt dialog og samarbejde med eksterne leverandører samt det lokale CBRE-team. Du vil være kundens ”one point of contact” og opbygge kunderelationer på stedet og være en betroet partner.

Sweco

Du bliver en del af et stort team af kollegaer, der arbejder med salg, support, udførelse og udvikling af commissioningprocessen. Vi bygger vores rådgivning på en stærk tværgående faglighed, som vi udvikler i fællesskab gennem faglige møder, vidensforum og værktøjer. Vi bestræber os på at skabe de bedste rammer for fælles faglig udvikling, samtidig med at vi giver stor plads til den personlige tilgang til faget og din personlige udvikling som rådgiver. Vi leverer commissioningydelser til bygherrer i selvstændige commissioningprojekter og som del af større rådgivningsopgaver.

Administrations- og Servicestyrelsen

Din hovedopgave er at sikre levering og betaling af facility management ydelserne stemmer overens med bestillingerne. Der vil være løbende tilpasning af ydelserne og opfølgning på flere niveauer. Herunder vil du også komme til at arbejde inden for forskellige projekter f.eks. i forbindelse med større renoveringer, ændringer og fraflytninger.

SAB

Har du erfaring med ejendomsdrift? har du en leder i maven? Har du en teknisk eller håndværksmæssig baggrund? Lyst til at arbejde med frivillige bestyrelser i beboerfemokratiet? Er du struktureret og har overblik? I boligorganisationen SAB, som drifter over 60 boligafdelinger i Københavns Kommune, mangler vi aktuelt flere mellemledere i den lokale drift.

Rudersdal Kommune

Du vil stå i spidsen for udarbejdelse af en ny ejendomsstrategi, hvor ejerskabet til kommunens bygninger og det fulde driftsansvar skal samles i området. Hermed samles ansvaret for både indvendig og udvendig vedligeholdelse og den tekniske servicedrift. Samtidig har kommunalbestyrelsen sat fokus på at øge ejendomssalget, og at der arbejdes med en strategi for arealoptimering på tværs af hele kommunens bygningsmasse og dermed på tværs af alle områder.

Kriminalforsorgen

Kriminalforsorgens Facility Management kontrakt står over for et genudbud. Til det arbejde har vi brug for en stærk kompetence, der sammen med gode kolleger kan analysere og planlægge den fremtidige strategi og struktur samt drive projektet derhen hvor der kan indgås en ny kontrakt.

Rigspolitiet

Som dataansvarlig bliver du en central del af vores ambition om at optimere processer via en mere datadrevet opgaveløsning. Du vil få en central rolle i realiseringen af vores strategi og roadmap for systemunderstøttelse og dataejerskab. Du bliver bl.a. ansvarlig for planlægning af scopeudvidelse for brugen af Dalux FM –  herunder en udvidet anvendelse af moduler og funktionalitet, forberedelse af hjemtagelse af data, fastlæggelse af rammer og retningslinjer for registrering og datagovernance, implementering af FM-system, nye moduler og processer samt integration til leverandørens FM-opgavestyringssystem, vedligehold af strategi og roadmap og meget mere.

Thylander

Som Facility Manager bliver du en central del af vores Asset Management-team, som består af talentfulde og engagerede medarbejdere. Du vil få ansvaret for den daglige drift og vedligeholdelse af en portefølje af ejendomme, der hovedsageligt er beliggende i Jylland, og du vil få din daglige gang på Thylanders kontor i Horsens.

Københavns Kommune

Du bliver en del af et nyoprettet kontor med ansvar for at udvikle strategierne og rammerne for vedligeholdelsesarbejdet på Københavns Kommunes 830 ejendomme, der tilsammen udgør mere end 2,9 millioner kvadratmeter. Du får en unik mulighed for at skabe løsninger, der kan påvirke branchen bredt, og med stærk ledelsesmæssig opbakning får du mandat til at træffe strategiske beslutninger og skabe synlige resultater.

Danske Spil

Som Facility Manager hos Danske Spil har du en central rolle med at sikre den daglige drift, vedligeholdelse og udvikling af faciliteterne. Du bliver en nøglespiller i arbejdet med at skabe attraktive rammer for medarbejderne og sikre, at løsningerne ikke bare er funktionelle, men også understøtter en positiv medarbejderoplevelse. Du bliver leder for et team på fem medarbejdere og ansvarlig for at sikre en smidig drift samt drive udviklings- og renoveringsprojekter. Når det kræves, forventes det, at du deltager i operationelle opgaver for at sikre en stabil drift og en god serviceoplevelse.

Coor

Afdelingen du vil blive en del af, er relativ nyopstartet og har til formål at sikre de mest effektive end-to-end processor, til glæde og gavn for vores drift og dermed vores kunder. Vi er en god blanding af fagligheder og kompetencer der spænder bredt, og som giver et dynamisk arbejdsmiljø og tilgang til opgaveløsningen. Dine arbejdsopgaver indeholder blandt andet oprettelse og vedligeholdelse af kundedata i både økonomi- og driftssystem, henvendelser pr. telefon og mail fra drift og kunder, håndtering af leverandørfakturaer og fakturering til kunderne, og planlægning og strukturering af opgaver i vores ordresystem. 

Gentofte Kommune

Din opgave er at skabe overblik og sikre sammenhæng mellem data, udbud og kontrakter. Du samler og strukturerer data om vores bygninger, tekniske anlæg og kontrakter, så vi kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Du arbejder med udbud og kontraktstyring, hvor du sikrer, at vi får de rigtige aftaler på plads, og at de bliver fulgt op på. Derudover optimerer du vores arbejdsprocesser ved at implementere og udvikle brugen af vores FM-system, Dalux, så vi kan arbejde endnu mere effektivt og ensartet på tværs af Gentofte Ejendomme. Alt sammen med hjælp fra rådgivere, entreprenører, kollegaer og brugere af ejendommene.

Heimstaden

Som driftschef vil du stå i spidsen for et team af 16 serviceteknikere, der sikrer optimal service og vedligeholdelse af vores ejendomme. Du vil samarbejde tæt med vores dygtige kollegaer i Facility Management for at sikre effektiv drift, høj kvalitet i arbejdet og enestående kundeservice.

VELUX

You’ll be part of the Facility Management Operation and Performance Excellence team, leading 9 employees and you will report to our Senior Director of Global Real Estate & Facility Services. Together with your colleagues you will support the line organization in strategy, goal setting, and planning processes, while providing comprehensive facilities reporting and monitoring KPIs, control systems, and analytic tools. You will drive digital transformation, coordinate analysis support for strategic planning, and ensure the development and implementation of policies, templates, and processes. Additionally, you will focus on building capabilities in facilities excellence tools and manage the Facilities COE team to provide the right tools, processes, and support for value creation.

Koncenton

I rollen som chef for byggeri og drift får du en nøglerolle i virksomheden med ansvaret for både vores afdeling for byggeri, bestående af to medarbejdere, samt vores afdeling for drift & vedligehold, bestående af 14 medarbejdere. Som leder i Koncenton indgår du i ledergruppen, og du refererer til vores ejendomsdirektør samt direktøren for Go’ Bolig. Dine medarbejdere er fordelt på vores lokationer i Aarhus og København, hvorfor du skal være indstillet på arbejdsdage begge steder. Du bestemmer selv, om din daglige gang er i Aarhus eller København.

Compas Group

Vi søger en passioneret Operation Support Manager, der ønsker at lede et dedikeret team af specialister og spille en central rolle i at understøtte den strategiske retning og sikre fremdrift indenfor vores opsatte mål. Du vil i rollen have reference til Account Directoren på kontrakten og indgå i et lederteam med 5 dygtige lederkollegaer. Overordnet set vil du i samarbejde med dit team være ansvarlig for, at vores arbejde i driften altid er datadrevet og vores strukturer, processer og systemer er toptrimmet, så vores drift kan fokusere på kerneopgaven.

Gentofte Kommune

Vi leder efter en engageret studiemedarbejder til vores team. Du læser formentlig til teknisk assistent, maskinmester, ingeniør, bygningskonstruktør eller lignende – men har du interessen, så er studieretning ikke afgørende. Arbejdsopgaverne kunne bl.a. være at arbejde med Dalux grunddata og tegningskontrol, opsætning af QR-koder på bygninger og assets, deltagelse i et data-pilotprojekt og test og udførelse af dataoverførsler fra byggesager til vores FM-modul.

Har du et aktuelt jobopslag?

I DFM vil vi gerne hjælpe din virksomhed, organisation eller afdeling med at finde den helt rette medarbejder. Så hvis du har et aktuelt jobopslag, så kontakt os gerne med en stillingsbeskrivelse, kontaktperson eller et link til det aktuelle jobopslag, så sørger vi for at dele det med vores medlemmer og andre som besøger vores hjemmeside via 'Job i branchen'.

Kontakt os